8 grundlæggende antagelser i socialkonstruktionismen

Vores arbejde i Haslebo & Partnere er baseret på følgende grundlæggende antagelser:
 


1. Organisationsmedlemmer konstruerer deres virkelighed gennem det sprog, de bruger
Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv er det ikke muligt at beskrive en organisation entydigt, som den i virkeligheden "er". Snarere findes er en mangfoldighed af forskellige versioner af virkeligheden, som skabes i sproget. Det interessante spørgsmål er således ikke, hvad der kendetegner organisationen, situationen eller problemet, men hvordan organisationsmedlemmer bærer sig ad med at skabe de forståelser, der er vejledende for deres handlinger. Fokus er således på, hvordan erkendelse skabes, genskabes og omformes i organisationen, og hvordan forandring kan ske i en ændring af sproget i en organisation.
 


2. En organisation kan forstås som en arena for skiftende praksisfællesskaber
Den enkelte leder eller medarbejder er medlem af flere praksisfællesskaber i og uden for organisationen. Hvert fællesskab kan betragtes som et relationelt netværk bestående af aktører, der kommunikerer med hinanden, og som dermed skaber en fælles forståelse af organisationen. I stedet for at tænke på en organisation som en genstand, der har stabil karakter og kan beskrives i tal, organisationsdiagram, forretningsstrategier, personalepolitikker, etc., lægger et socialkonstruktionistisk perspektiv op til at tænke i en dynamisk og løbende organisering af skiftende praksisfællesskaber, hvor organisationsmedlemmerne "melder sig ind og ud" over tid, og hvor temaerne i praksisfællesskabet ændrer sig.
 


3. Diskurser og fortællinger indordner organisationsmedlemmernes oplevelser i en helhedsforståelse
Set i et socialkonstruktionistisk perspektiv er vores forståelse af os selv i forhold til andre grundlæggende organiseret som et narrativ eller en historiefortælling. Fragmenter af indtryk, oplevelser og egne og andres talehandlinger har ikke mening i sig selv, men tillægges mening afhængig af, hvilke historier de bliver inkorporeret i. Organiseringen af oplevelser i en fortælling skaber således en helhedsforståelse af begivenheder, der udstrækker sig i tid. I organisationer skaber ledere og medarbejdere således mening i deres arbejdsliv og deres relationer til andre organisationsmedlemmer gennem de historier, som de fortæller.
 


4. Det enkelte organisationsmedlems selver formes i de relationer og praksisfællesskaber, som medlemmet indgår i
En persons forståelse af sig selv og sin identitet ses i et socialkonstruktionistisk perspektiv som et relationelt fænomen indlejret i organisationsmedlemmers fortællinger. Det enkelte organisationsmedlem har rådighed over et vist antal historier om sig selv. Hvilke, der kan fortælles hvor og hvornår, er påvirket af, hvilke praksisfællesskaber organisationsmedlemmet indgår i. Der knytter sig således mange "selver" eller måder at forstå sig selv på som leder eller medarbejder til den enkelte person. En væsentlig socialkonstruktionistisk pointe er, at vi er medskabere af hinanden. De handlinger, vi udfører som medlemmer af en organisation, påvirker ikke alene vores egen og andres arbejdssituation, men får en betydning for, hvordan vores egen og andres selvforståelse og identitet formes.
 


5. Etik og moral er indlejret i sprog, diskurser og fortællinger
Et narrativ handler i et socialkonstruktionistisk perspektiv både om, hvordan virkeligheden "er", og hvordan den "bør være". Praksisfællesskaber i organisationer holdes sammen af matchende versioner af virkeligheden og en fælles moral. Som ledere, konsulenter og medarbejdere har vi mange valgmuligheder i forhold til vores deltagelse i de historier, der fortælles i den organisation, som vi arbejder i. Hvilke historier vil vi lægge øre til? Hvilke historier er vi med til at holde liv i? Hvilke nye historier er vi medforfattere til og medfortællere af? Både de historier vi fortæller og dem, vi bare lytter til, er i en socialkonstruktionistisk tænkning med til at skabe den sociale verden, vi bliver en del af.
 


6. Magt består i at kunne bestemme sandheden og definere et mulighedsrum
Magt forstås i et socialkonstruktionistisk perspektiv som muligheden for at kunne definere virkeligheden og bestemme, hvad der er "sand" viden. Disse muligheder er ikke ligeligt fordelt - hverken når det drejer sig om samfundsmæssige debatter eller de løbende diskurser og fortællinger i organisationer. Den ulige fordeling af magten til at positionere sig selv og andre i de historier, der fortælles, får en stor betydning for de betegnelser, der hæftes på ledere og medarbejdere og på de muligheder og begrænsninger, der fastlægges for forskellige organisationsmedlemmer.
 


7. Den anerkendende udforskning er en vej til ny erkendelse om en ønskværdig fremtid
Grundtanken i den anerkendende udforskning (Appreciative Inquiry) er, at der er mest energi og retning i at fokusere på de tanker, handlinger, begivenheder og interaktionsmønstre, der fremmer bevægelser i retning af en ønskværdig fremtid. I enhver organisation er der noget, der fungerer. Så hvorfor ikke blive klogere på det, der lykkes? Udforskning af begivenheder i organisationer skal således dreje sig om at få øje på, beskrive og forklare alle facetter af tanker og handlinger, der skaber liv og energi, og som synliggør ledere og medarbejderes kompetencer og engagement.
 


8. Valg af den socialkonstruktionistiske erkendelsesteori indebærer moralske forpligtelser
Et socialkonstruktionistisk perspektiv på begivenheder i organisationer skærper opmærksomheden over for en relationel etik og indebærer en række moralske forpligtelser. De vigtigste moralske forpligtelser er i vores øjne:
 
  • At holde en refleksiv tvivl levende og indtage en nysgerrigt udforskende mental position. "Refleksiv" går på at udforske, hvordan vores egne antagelser, valg af begreber og sprog er med til at skabe den virkelighed, vi indgår i.
 
  • At skærpe evnen til at se organisationsmedlemmer med et værdsættende øje og lytte på en ikke-bedømmende måde. Som konsulenter øver vi os i at få øje på lederes og medarbejderes kompetencer, nyttige erfaringer og kloge overvejelser.
 
  • At give plads til en mangfoldighed af fortællinger - også de ikke-dominerende. Denne forpligtelse bygger på et demokratisk værdigrundlag, der udfordrer os til at skabe metoder, der muliggør, at de involverede ledere og medarbejdere får en stemme og en reel chance for at blive hørt og forstået.
 
  • At bruge et anerkendende sprog. De begreber, vi gør os om menneskelig adfærd, fungerer i høj grad som redskaber til at føre relationer ud i livet. Det gælder derfor om at tale sammen på måder, der styrker den indbyrdes forbundethed i organisationer og øger organisationsmedlemmernes lyst til at kommunikere med og lære af hinanden.

 
Læs mere i kapitel 5 i bogen: Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo: Etik i organisationer - fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag, 2007.
 

Bogen: Kulturudvikling i skolen – hvordan? udkom d. 6. november.

Den første bog Relationsudvikling i skolen udkom marts 2014 og er allerede udkommet i andet oplag.

Kulturudvikling i Skolen – hvordan? er den første bog på dansk om virksomme drivkræfter i skoleudvikling - og de drivkræfter, der IKKE virker. Bogen viser, hvilke indsatser der skaber sammenhæng og holder udviklingen på sporet, samt hvordan. Bogen indeholder en skatkiste af konkrete indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Ontario, som kan inspirere alle skolens aktører med store perspektiver for den videre skoledrift og skoleudvikling i Danmark.

Du kan købe bogen her

 

Gro Emmertsen Lund har udgivet bogen: Socialkonstruktionisme i organisationer - kort fortalt. Bogen er en letlæst grundbog i socialkonstruktionistisk teori og praksis med særlig fokus på livet i organisationer. Du kan se et uddrag af bogen online her. Du kan købe bogen hos Dansk Psykologisk Forlag her.

Læs mere om denne bog samt vores andre udgivelser her.
 
 Klik her for at se en anmeldelse af bogen fra Magasinet Plenum. 

Et omfattende værk om uddannelse set i et socialkonstruktionistisk perspektiv er nu sluppet løs, og du kan downloade det ganske GRATIS her.

Der er tale om en worldshare bog med 20 kapitler fra 4 kontinenter og 12 lande, fx Australien, Kina, Canada, Mexico, USA og Norge. Fra Danmark er der to artikler: En af Peter Dahler-Larsen med titlen Evaluation as Social Construction og en artikel af Gitte Haslebo og Gro Emmertsen Lund med titlen: Practicing Relational Thinking in Dealing with Bullying in Schools.

Glæd dig til at læse om, hvad socialkonstruktionistisk inspirerede forskere, praktikere og forfattere er optaget af mht. uddannelse på tværs af kulturelle kontekster.

 

LIKE Haslebo & Partneres facebookside for vores bog 'Relationsudvikling i skolen' - og følg med i anmeldelserne af bogen og den løbende debat på skoleområdet