Anmeldelser af Relationsudvikling i skolen

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

51. årgang, nr. 4 i 2014

Uddrag: ”Dermed kan denne bog varmt anbefales som inspiration til ens egen og teamets praksis, hvis man er lærer eller pædagog i folkeskolen, men også til studerende på professionsuddannelser og især læreruddannelsen er denne bog en oplagt inspirationsmulighed og reference. Med denne bog om ”Relationsudvikling i skolen” er det muligt at blive mere kompetent, både som udøvende og praktiker, og nok så vigtigt som ’reflekterende metodiker’ bedre at kunne forstå egen praksis og ikke mindst at udvikle denne. Bogen er altså et vigtigt bidrag til udviklingen af en moderne og tidssvarende skole, der matcher kompleksiteten i os menneskers relationer.”

Af Christian Quvang, PhD, cand.pæd.psych., lektor og videnscenterkonsulent I NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion).

 

 

Erhvervspsykologi

volume 12 / nummer 2 / juni 2014

Uddrag: "Som pædagogisk leder fik jeg mange gange undervejs i læsningen en akut lyst til at dele bogen ud til forskellige medarbejdere, mine ledelseskollegaer, samarbejdspartnere og skolebestyrelse. Bogen vil helt klart blive et vigtigt redskab til at udbrede en relationsfokuseret tankegang på alle niveauer på vores skoler.
Samlet set læser vi bogen som et meget vellykket projekt, der kan bidrage til at udbrede den relationsfokuserede tænkemåde og skabe nye handlemåder i mødet med skolehverdagens alsidige udfordringer. Bogen kan endvidere forhåbentlig være med til at belyse skolens vigtige arbejde, så der skabes større respekt omkring skoleaktørerne, og skolerne føres godt ind i reformen, der står for døren"

Af Ditte Wedel-Brandt, pædagogisk leder på Sønderbro skole og Marie Møller, psykolog i PPR

 
 

Folkeskolen.dk

Uddrag: "Velkommen til et nødvendigt bidrag i den pædagogiske debat, hvor abstrakte begreber som differentiering, inklusion og anerkendende pædagogik fylder dagsordenen, uden at skolens aktører af den grund oplever mening og retning. Efter at have læst bogen står det lysende klart, at arbejdet med relationer netop er de ovennævnte begreber, her uden normative pegefingre eller dogmetænkning.
...
Bogens vekslen mellem formidling, analyse gennem et væld af illustrative figurer, casebeskrivelser og refleksionsspørgsmål gør bogen vedkommende og anvendelig, ligesom en udførlig indholdsfortegnelse og ditto stikordsregister giver bogen stor værdi som opslagsbog. Det er bare med at få den købt!"  

Af Helle Bjerresgaard, lektor, University College Syddanmark

 
 

Ungdomsskolen

nummer 5 / juni 2014
 

Uddrag: "Bogens blanding af teori og praksis bliver krydret med genkendelige cases og målrettede spørgsmål til skolens aktører og inviterer til både eftertanke og handling, som tilsammen lægger op til udvikling af samarbejdet i skolens professionelle team.
....
Forfatterne har med bogen givet et rigtig godt arbejdsredskab, som med refleksive spørgsmål uden tvivl kan bruges i ungdomsskoleverdenen, hvor inklusion og anerkendende pædagogik i høj grad er på dagsordenen."

Af ungdomsskoleleder Christine Rasmussen

 
 

Psykolognyt

nummer 10 / juni 2014

Uddrag: ""Relationsudvikling i skolen" er en overbevisende, velfunderet, inspirerende og meget praksisnær bog med et stærkt fokus på en enkelt "lille" pointe om at ændre fokus fra individ til relation. En "lille" ændring, der i praksis kan gøre en verden til forskel i skolens arbejdsfællesskaber, men som også med fordel kan tænkes ind og inspirere læseren i forhold til mange af tilværelsens øvrige arenaer. Tak for det!"

Af Anne Sofie Møller Sparre, psykologfaglig leder i PPR, Hillerød Kommune

 
 

Plenum

nummer 03 / april 2014

Uddrag: "Alle har gode grunde til det, de gør - set ud fra deres perspektiv! Det kan man vel nok sige, og vi har været begejstrede over at læse denne bog, der kan hjælpe med at udvikle det relationsarbejde, som vi ved er et af kerneområderne i den gode skole
(...)
Vi ser frem til at bruge bogen sammen med resten af vores ledelsesteam og skolens medarbejdere. Til alle andre siger vi: Læs bogen og brug den - det er der mange gode grunde til set fra vores perspektiv"

Af skoleleder Annette Smidt Jørgensen og viceskoleleder Inge Thamsborg, Enghave Skole i Gladsaxe   

 

Bibliotekernes Lektørudtalelse

(14/14) 5 099 400 7 (BS)

Uddrag: ”Samlet konklusion: Der er et stort fokus på inklusion, anerkendende pædagogik og relationsudvikling i grundskolen i disse år og et stort behov for god og relevant litteratur om emnerne. Denne håndbog dækker en stor del af dette behov.”

Af Henrik Munch Jørgensen

 

Danske Kommuner

d. 20. marts 2014

Her fik bogen 6 stjerner (ud af 6)

Uddrag: ”Det pædagogiske personale vil gerne forbedre deres praksis. Bogen kan være en særdeles god hjælp dertil. Anvendelsesbaseret forskning suppleret med genkendelige cases og spørgsmål til eftertanke og handling udgør tilsammen afsæt for fx udvikling af samarbejdet i skolens professionelle team. Afsnittet ’moralske rettigheder og forpligtelser’ rammer lige ind i ’solar plexus’.”

Af Skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole, Aalborg

Hvis du abonnerer på Danske Kommuner, kan du læse hele anmeldensen her

 

Skole i forandring

d. 10 april 2014

"Når fortolkning og praksis går hånd i hånd opstår der mirakler. Relationsudvikling i skolen er en forskningsbaseret håndbog med praksiseksempler, der motiverer læseren til at undersøge egen praksis og skabe øget fokus på relationsarbejdet. Afsættet er socialkonstruktionistisk og relationsbegrebet belyses via cases fra et væld af aktører i skoleverdenen (...)"

Af Tine Dalskov 

Læs hele anmeldelsen her

 

Læserudtalelser

Her kan du læse udtalelser fra nogle af bogens læsere:

Læs udtalelser fra læsere af bogen her