Print  

Hvordan forløber en konsulentopgave

1. fase: Henvendelse
En konsulentopgave starter med, at I kontakter os med en mere eller mindre konkret forespørgsel. Sammen foretager vi en foreløbig indkredsning af, hvad opgaven drejer sig om, hvor mange organisationsmedlemmer der skal deltage, og hvad I ønsker, at udbyttet skal være. Vi vil også give jer et foreløbigt bud på, hvad vi kan tilbyde jer, og hvor meget vores bistand vil koste. Næste skridt er sammen at afklare, hvem der skal med til den indledende konsultation og fastlægge en dato for denne

2. fase: Indledende konsultation
Til den indledende konsultation vil 1-2 af vores konsulenter være til stede samt de relevante personer fra jeres organisation, dvs. kontaktpersonen, rekvirenten og typisk 1-2 øvrige organisationsmedlemmer. Formålet med den indledende konsultation er, at alle parter bliver klogere på jeres nuværende situation, jeres ønsker til fremtiden og til konsulentbistanden, samt hvordan det samlede forløb kunne se ud.

3. fase: Design og skriftlig aftale
På baggrund af den indledende konsultation udformer vi en skriftlig samarbejdsaftale, der ridser de overordnede rammer for konsulentbistanden op. Aftalen omfatter tematisering, aktiviteter, tid, sted, konsulenter, honorarer, opgavefordeling, mv. Rekvirenten i jeres organisation skriver under på samarbejdsaftalen, som herefter danner grundlag for det samlede forløb.

4. fase: Gennemførelse af opgaven
De aftalte aktiviteter planlægges nu på detailplan og gennemføres. Dette vil foregå i et samarbejde mellem vores konsulenter samt kontaktpersonen og rekvirenten i jeres organisation. Det betyder fx, at vi vil inddrage jer i særligt vigtige overvejelser om tilrettelæggelsen af de enkelte aktiviteter og hvilke justeringer, der kunne være nyttige undervejs. Til slut rundes opgaven eventuelt af med en valuering af forløbet.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om konsulentopgaver på tlf. 39620505
 

Du kan også læse mere om vores teoretiske fundament i socialkonstruktionismen herunder systemisk tænkning, anerkendende udforskning, CMM-teori og narrativ praksis.