Teoretisk fundament

Kendetegnet for vores konsulentydelser og uddannelser er, at vi tager udgangspunkt i et erkendelsesteoretisk fundament, som har betydning for vores valg af metoder og tilgange.

Socialkonstruktionisme
Det erkendelsesteoretiske udgangspunkt for vores arbejde er socialkonstruktionismen. Det betyder, at vi forstår organisationer som arbejdsfælleskaber, hvor organisationsmedlemmer skaber mening i begivenheder og handlinger gennem deres sprogbrug og kommunikation med hinanden. Vi har derfor stor fokus på sprogets skabende kraft og på, hvordan de antagelser vi tager for givet er med til at forme den virkelighed, som vi synes, vi er "udsat" for. Det er en grundlæggende idé i socialkonstruktionismen, at det vi fokuserer på og italesætter, skaber vores virkelighed - og at der i en given organisation som oftest findes mange forskellige versioner af virkeligheden. Forandring og udvikling i organisationer starter dermed med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre.
 
Fire tilgange

Vores arbejde tager udgangspunkt i fire tilgange, som alle udspringer af socialkonstruktionismen: Systemisk tænkning, anerkendende udforskning, CMM-teori og narrativ praksis. Tilgangene supplerer hinanden ved at bringe forskellige aspekter af livet i organisationer i spil.

1. Systemisk tænkning

Vi betragter organisationer som komplekse systemer, hvor de enkelte handlinger, begivenheder og problematikker ses som dele af en større helhed. Det betyder, at vi arbejder med at synliggøre mønstre og sammenhænge og med at styrke vigtige relationer mellem organisationsmedlemmer.

2. Anerkendende udforskning
Et væsentligt udgangspunkt for vores arbejde er ideen om, at de bedste betingelser for læring og udvikling skabes ved at udforske det, der allerede fungerer godt og det, som organisationsmedlemmer ønsker for fremtiden. Det betyder, at vi giver stor plads til at arbejde fremadrettet med fokus på forhåbninger, drømme og visioner.

3. Coordinated Management of Meaning (CMM) teori
Vi anvender CMM teorien til i fælleskab at udforske, hvordan ledere og medarbejdere bruger sproget både til at skabe mening i sociale verdener og til at koordinere deres handlinger med hinanden.  Det er en central idé, at ingen handling eller udsagn har mening i sig selv men tildeles mening i kraft af det, der kommer før og efter. Vi arbejder med at tydeliggøre, hvordan ledere og medarbejdere altid har et valg, når de kommunikerer med hinanden, og at dette valg kan ses som et moralsk forgreningspunkt, hvor det er både klogt og nyttigt at foretage etiske overvejelser ud fra forskellige positioner og perspektiver.

4. Narrativ praksis

Vi arbejder ud fra antagelsen om, at vi især skaber mening i begivenheder ved at strukturere vores erfaringer i narrativer eller fortællinger. De dominerende fortællinger åbner for nogle handlemuligheder og lukker for andre. Et centralt fokus for vores arbejde er at medvirke til at synliggøre de fortællinger, som organisationsmedlemmer opererer i og at omforme problemmættede fortællinger til mere foretrukne fortællinger, der giver flere og mere nyttige handlemuligheder set i forhold til sammen at skabe værdifulde arbejdsresultater og en ønskværdig fremtid for arbejdsfællesskabet.


8 grundlæggende antagelser i socialkonstruktionismen